Mountainbike

GØR PLADS TIL HINANDEN

Vi er rigtig mange, der bruger naturen på mange forskellige måder - og vi er endnu flere denne sommer. Så gør plads til hinanden på stier, overnatningspladser og udsigtspunkter og send et smil til dem, du møder på din vej.

Solbadende familier, vandrere og fuglekiggere, ryttere til hest eller på cykel. Der skal være plads til os allesammen i naturen denne sommer. 

Faktisk er det kun de færreste, der har dårlige oplevelser i mødet med andre, når de er ude i naturen. Men nogle kan dog blive utrygge, hvis de må passere en hest på en smal sti eller blive forskrækkede over en mountainbike-rytter, der krydser vandrestien i høj fart. 

Vi kan alle hjælpe hinanden med at få en god oplevelse ude i naturen. Husk at gøre plads til andre, send et smil og et venligt nik i farten. Så er du flink af natur!  

Jeg har booket shelteren - har jeg så eneret?

Det er populært at tage ud i naturen og overnatte i telt eller shelter - så populært at mange sheltere og lejrpladser er booket flere måneder ud i fremtiden. Når man booker en shelter eller en lejrplads har man ikke nødvendigvis eneret og må give plads til andre, hvis der er plads. Hvis man kommer vandrende, på cykel, i kano eller i kajak efter en lang dags etape, kan man ikke bare lige tage videre til næste shelter. Shelternetværket, der er spredt over hele landet, er netop beregnet til at give ly for natten. 

Er man på tur er det en god ide at have et telt, en tarp eller en form for presenning med, hvis shelteren er fyldt op. 

Og så synes vi forresten også, at det er dårlig stil, hvis man booker en shelter uden at bruge den. Så kunne andre have haft fornøjelsen af en overnatning i det fri i stedet.  

Byd andre velkommen og giv plads, hvis der er plads. Så er du flink af natur!

Bliv endnu flinkere af natur

Gør plads til andre
Tal med hinanden så misforståelser og konflikter kan undgås. Her er Friluftsrådets og Naturstyrelsens bedste råd til alle, der bevæger sig ud i det fri.
Efterladt dåse
Affald der er smidt er det, der hyppigst generer os i naturen. Og det generer og ødelægger naturen. Så husk altid dit affald - og tag også gerne andres efterladte affald med.
Hund i snor
Hunde skal holdes i snor i naturen. Det er både af hensyn til naturens vilde dyr og andre naturgæster.
Børn og bål
Bål er fantastisk - intet mindre! Men der gælder en række regler for, hvor du må tænde bål, og dem skal du sætte dig ind i og følge, når du laver bål i vores fælles natur.
Mountainbike
Vi er rigtig mange, der bruger naturen på mange forskellige måder - og vi er endnu flere denne sommer. Så gør plads til hinanden på stier, overnatningspladser og udsigtspunkter og send et smil til dem, du møder på din vej.
Kløversti
Der gælder forskellige regler for, hvordan du må færdes i offentlig og privatejet natur. Kender og følger du reglerne, er du næsten garanteret nye både små og store naturoplevelser.